onsdag den 24. juni 2009

La vida de la isla y golpe de estado..

Saa er jeg naaet til Roatan(igen). En dejlig lille Caribisk oe, ud for kysten af Honduras. Ca. 60 km lang og 3,5 km bred, omgivet til alle sider af fantastiske hvide strande med fuldstaendigt klart og tyrkist vand.. ja, det er godt nok haardt at vaere mig!

Som resten af Honduras er der dog en kaempe ulighed blandt befolkningen. Hvad man ser, naar man befinder sig i de mest turistpraegede omraader, er de store resorts, lukserioese baade og eksotiske restauranter. Bevaeger man sig bare faa kilometer vaek fra dette, lever lokalbefolkningen i stor fattigdom. Turismen paa oen goer at priserne her er vaesentlig hoejere paa bl.a. foedevarer end paa fastlandet, og dette maerkes.

Jeg arbejder som volontoer paa det offentlige hospital her paa oen. Her hjaelper jeg til i CAI (Centro de Atencion Integral), som er en AIDS klinik tilknyttet Hospital Roatan. I CAI skal alle, der oensker en HIV-test gennemgaa en saakaldt "consejeria", hvilket er en gennemgang af sygdomsmekanismen for HIV og andre seksuelt overfoerte sygdomme, samt en personlig samtale omkring aarsagen for at man oensker at blive testet. Alle gravide, der kommer til kontrol bliver bedt om at faa foretaget testen, da AIDS, som i andre udviklingslande er et stort problem. I forhold til fastlandet er incidensen af smitte stoerre paa oen, -her spiller den store turisme, med foelgende sexindustri isaer ind. Desuden tilbyder CAI bla.a. psykologhjaelp og anden stoette til HIV-positive og AIDS patienter, som stadig er meget stigmatiserede.

Jeg arbejder sammen med Nereyda, som er psykolog, og som goer et stort stykke arbejde for patienterne. Hun har altid lige tid, naar et velkendt ansigt kommer forbi for at hilse paa, og jeg har set hende tage tid ud af en meget presset arbejdsdag for lige at hjaelpe en uanmeldt patient med for foerste gang at sammenfatte et CV, eller lytte til en anden uanmeldt patient, der bare har en daarlig dag.
Mit arbejde i klinikken har mest vaeret at sammenfatte og indtaste data fra patientjournaler og andre databaser til et computerprogram, som forhaabentlig skulle kunne lette arbejdsbyrden en smule i fremtiden.

Soendag morgen d. 28. juni blev praesidenten i Honduras tilbageholdt i sin bolig og foert til en lufthavn, hvor han blev sat paa et fly til Costa Rica. Manuel Zelaya har i den sidste tid planlagt at gennemfoere en folkeafstemning som skulle sikre hans genvaelgelse ved valget i november dette aar. Den nuvaerende lovgivning giver kun mulighed for at en praesident kan sidde en valgperiode paa 4 aar. Folkeafstemningen var af baade parlamentet og hoejesteret blevet kendt som forfatningsstridig, men Zelaya valgte at fortsaette med sine planer. Dette ledte saa altsa til at han soendag blev sendt ud af landet, og parlamentet udnaevnte partifaellen Roberto Micheletti til praesident.
Dette har naturligvis medfoert en del roere i landet. Soendag blev al elektricitet afbrudt i de stoerre byer, og nyhedskanaler blokeret fra kabel tv, for at undgaa at folk vidste hvad der foregik og derfor ville skabe ballade.
Der foregaar stadig kampe mellem haeren og Zelaya tilhaengere i Honduras' hovedstad Tegucigalpa, men ud over et udgangsforbud efter kl. 21 maerker vi ikke meget til uroen her paa oen.
Torsdag d. 2. juli har Zelaya meldt at vende tilbage til landet -som praesident, saa det bliver spaendende at se, hvordan det kommer til at udarte sig..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar