tirsdag den 5. maj 2009

Visitas, montañas y piel

Jeg har nu vaeret i Siguatepeque paa Hospital Evangelico i 2 maaneder, saa det er vel paa tide at skrive lidt om mine oplevelser her.
En typisk dag paa hospitalet starter ca. 7.30 (honduransk tid, hvilket betyder et sted mellem 7.15 og 8.30 ca..). Der gaes stuegang paa de indlagte patienter, som befinder sig enten i La Sala General de mujeres/hombres -som hver taeller ca. 14 senge, i semiprivada (4-sengs-stuer), privada (1-2 sengs-stuer) eller paa intensivstuen som har 3 senge. Der er desuden en lille paediatrisk afdeling og en afdeling for nyfoedte samt én for de nybagte moedre. Paa hospitalet er der ca. 20 foedsler om maaneden (og 2 gyn/obs'ere ansat). Et stort problem her i landet er de mange meget unge moedre. Den yngste pige, som har foedt her paa hospitalet var kun 12 aar gammel.
Naar stuegang er overstaet arbejder laegerne i Consulta Externa, som mere eller mindre er som privatpraksis i Danmark, hvor patienter kommer til ambulante konsultationer.

Jeg har indtil videre vaeret paa rotationer i generel medicin, gastroenterologi, paediatri og radiologi. Derudover er jeg indimellem med den mobile klinik (som ser patienter i isaer yderomraader i bjergene) samt paa den perifere klinik i El Porvenir.
Sygdommene vi ser her paa hospitalet minder til dels om hvad der ses paa et hospital i DK. Diabetes type 2 samt hypertension er store problemer blandt befolkningen -tilsyneladende har latinamerikanerne en stoerre genetisk disposition for disse sygdomme. Desuden er problemer i den oevre mave-tarm kanal hyppigt forekommende. Og da Dr. Martinez (direktoeren fr hospitalet) er den eneste gastroenterolog i byen er det muligt at se nogle ret maerkelige ting her. Paa en formiddag fandt vi ved gastroskopi 2 enorme gastriske tumorer, som fyldte stort set hele mavesaekken paa patienterne..
Paa klinikken i El Provenit saa vi for nogle uger siden en mand med saa haevede lymfeknuder paa halsen, at man naermest kunne se dem under huden -uden tvivl noget meget aggresivt malignt. Det er enormt trist i en saadan situation, at manden er noedt til at overveje hvorvidt han skal have foretaget ultralydsundersoegelse og biopsi, da dette er ret dyre procedyrer for folk her. Jeg har dog senere hoert, at han har faet foretaget undersogelserne, men derefter kommer udgifterne til yderligere undersogelser og behandling -vi kan godt vaere taknemmelige for vores sundhedssystem i DK.
Fra 15/4 -23/3 havde vi besog af en dermatolog fra Miami. Her hjalp jeg til med at oversaette og assistere ved de procedurer han foretog. En eftermiddag fjernede vi et basalcellekarcinom (hudkraeft) paa en 97 aarig dames naese. Selvom hospitalet her er forholdsvis godt udstyret ( i forhold til andre privathospitaler her) er det langt fra alt der er i bedste stand. Braenderen vi brugte til at lukke de smaa blodkar i saaret med, skiftede saaledes mellem ikke at virke og at udsende blaa og hvide flammer ud af den stakkels dames naese. Dette samtidig med at en overskaaret arterie pumpede blod ud paa laegens kittel.. Men vi fik til sidst lukket saaret og den soede lille dame var meget taknemmelig..

2 kommentarer:

  1. Hej Mette
    Dejligt at følge med i dit ophold.
    Kærlig hilsen
    Benthe (én af din mors kollegaer)

    SvarSlet
  2. Det lyder til, at du lærer og oplever en masse. Det er nogle andre vilkår, end vi er vant til herhjemme, vi kan vist godt være glade for vores sygehuse og ret til behandling uanset indkomst herhjemme. Dejligt at læse om dine oplevelser.

    SvarSlet