Søndag d. 1. marts gik turen videre til Siguatepeque, som ligger lige midt mellem de to største byer, Tegucigalpa og San Pedro Sula. Her ligger Hospital Evangelico, hvor jeg skal befinde mig indtil juni.
Hospitalet blev opført i 1947 af en gruppe nordamerikanske missionærer –ledet af Dr. McKinney. I 1969 overgik den daglige ledelse til honduranerne selv, og i dag er det Dr. Enrique Martinez, der er den øverste chef på stedet.
Hospitalet er privat, men som landets øvrige privathospitaler ikke forbeholdt de rigeste i landet. Patienter skal betale for deres ophold på hospitalet, men får til gengæld også betydelig bedre pleje/lægehjælp end på de overfyldte offentlige hospitaler. Hvis patienterne ikke kan betale, kan de få hjælp gennem ” Den gode Samaritaners Fond”.
Hospital Evangelico er således kendt som et af de bedste hospitaler i landet, men som øvrige privathospitaler i landet, har de langt fra alle de tekniske hjælpemidler, som vi i Danmark er så vant til (og afhængige af(!)). Der er således ingen mulighed for arteriepunktur, CT-scanneren er ude af drift, og langt fra alle specialer er repræsenteret –og i givet fald med kun én speciallæge. Den anden dag modtog vi f. eks. en patient som kastede blod op. Noget som i Danmark ville kræve en akut gastroskopi (kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk). Desværre var den eneste læge som kan foretage denne procedure på ferie, så der var ikke andet at gøre end at vente og se.
Ud over selve hospitalet er der på stedet en sygeplejeskole, hvor jeg under blevet bedt om at undervise i anatomi/fysiologi og evt. noget almen sygdomslære.
Desuden er der indenfor hospitalet stor fokus på samfundsgavligt arbejde. Der er således en mobil klinik, som hver dag kører ud i fjerne landsbyer og behandler folk på stedet. (Her håber jeg at kunne tilbringe en stor del af min tid.) Samtidig har hospitalet en klinik i udkanten af byen, hvor befolkningen for en lav betaling kan få lægehjælp.
Mine første dage på hospitalet gik med at følge med en af de generel medicinske læger på stuegang. Der er godt nok meget der skal læres. Alt det spanske er svært nok i sig selv, men når man så også skal læse lægeskrift på spansk –de skriver altså ikke kønnere end danske læger... og samtidig skal forholde sig til anderledes medicinske termer (fx. hedder CRP nu PCR, som er noget helt andet medicinsk i Danmark. HIV/AIDS hedder VIH/SIDA osv..). Men alle er meget søde og glade for at jeg er der, så det er nu rart.
Jeg bor på et værelse hos selveste Dr. Martinez, som for tiden dog er bortrejst. Så hele denne første uge havde jeg huset for mig selv.
Hej Mette.
SvarSletJeg håber, at du er kommet godt tilbage til det mellemamerikanske og er godt igang igen på hospitalet.
Tusind tak for besøget, det var rigtig dejligt at se dig igen, og så fik du også set Gry inden hun blev en kæmpebaby på et halvt år :-)
Ha' det godt, jeg glæder mig til at læse om dine oplevelser og se billeder her på bloggen, det er dejligt opløftende når man selv altid har en lille smule kronisk rejselængsel at læse om andres oplevelser :-)
Kh. Carina